Torsdag den 23. december - nyt fra Austin

Sidder med et lille træt smil og lytter på det vi har fået ind indtil nu. Vi mangler nogle dubs fra Charlie, men det tegner bedre end jeg ku drømme om.
Min sidekammerat og direktør i vores lille selskab Michael Falch har været her nu i 10 dage og ta´r hjem i morgen. Det har været godt at have sin sidekammerat med til peptalks og et godt råd i ny og næ. Vi har begge været målløse over den energi der har været på hver eneste af de 14 timers sessions vi har været igennem.

Nu er der ferie indtil den 27.12 og i aften spiller Dustin Welch i Gruen Hall, en halv times kørsel herfra. Dustin er søn af min ven Kevin Welch og er en super talentfuld sangskriver og bandleder. Kevins datter Savannah spiller i The Trishas, der er et nyt fremadstormende pigeband i Austin. Både Savannah og Kevin spiller med Dustin i aften. Dustin fylder 30 i dag og har valgt at fejre sin fødselsdag på det gamle legendariske spillested udenfor byen, så hele familien her drager afsted om lidt, så vi kan nå at være med til at fejre ham.

Go jul til jer alle derhjemme under det store hvide tæppe. Solen skinner stadig på os i Texas og Chip og Chap kravler rundt i det gamle egetræ foran den skyggende veranda.

Første indlæg fra Austin

Jeg sender en tanke fuld af takketaler til min ven der bad mig om at ta Peter Høeghs "Elefantpassernes børn" med på den her rejse. Når man alligevel vågner lidt for tidligt fordi det tar 3 dage at få skiftet om til den her tidsregning, så er det en gave af de større at ha "Elefantpasserne" liggende her ved siden af sengen. Især fordi jeg har lært at der skal proppes noget andet ind i hovedet på mig i små portioner, hvis jeg skal kunne yde det optimale og ha vendt om på døgnet samtidig - og det må hellere end gerne være en go historie.

I går startede vi for alvor, efter at have haft en dag med producer og guitarist Charlie Sexton og hans personlige tekniker Kyle, hvor vi gik igennem sangene og valgte bruttotruppen ud. I går kom bandet, som er valgt ud efter sangene - og som trommeslager Dony Winn sagde til mig i bilen, da han i nat kørte mig hjem efter en 12 timers session: "Man er en heldig mand, når man får lov til at spille med folk der ved hvordan man laver musik!" Sexton er ikke en mand der sætter sig i sofaen og ber sin teknikere om at skabe noget som helst. Han kravler ind i de sange og tar dem på sig og springer frem og tilbage mellem kontrolrummet og det tætpakkede lille indspilningsrum, hvor vi allesammen blir fodret med den bedste energi. Han har prøvet 8 forskellige guitarer til de to første sange, som han har valgt ud som startere! Han har sendt mig sit bredeste smil hver gang jeg har sunget "Sometimes he would grow a moustache" fordi han synes at den sætning spiller sangen for ham, og det er lige før jeg ikke studser over at, når han sir "med Bob spiller vi aldrig med In ear" - så er det altså Bob Dylan han mener. Jeg er for første gang i mange år blevet fri for at synge med hovedtelefoner på i studiet. 2 dejlige højttalere er sat op så jeg kan få det som jeg vil ha det. Jeg er en heldig mand!