Efter lang og særdeles go tjeneste spillede mit band Angelenos og jeg sidste koncert sammen i Køge i september i år. Særdeles vemodig beslutning at tage, men samtidig også bekræftende, at der er en tid til ethvert samarbejde, og at nære bånd og venskaber ikke nødvendigvis stopper af den grund. Vi har haft nogle fantastiske år sammen med rejser og turneer som altid vil stå som højdepunkter på min egen helt lange rejse. Nu er vi alle spredt på nye stier og i starten af december pakker jeg min bedste guitar og tager igen til det store Amerika.
Igennem vort "House of Songs" projekt i Austin, USA, som min gode ven Troy Campbell og jeg var med til at sætte i gang for knapt 2 år siden, har jeg mødt min i hvert fald top 3 producer af dem alle her på kloden: Charlie Sexton. Charlie har produceret de bedste albums med Marc Cohn, Lucinda Williams og Edie Brickell – og skal nu producere mit næste album, og er dermed grunden til rejsen til Amerika! En mand der de sidste år, aften efter aften, kloden rundt, har spillet nogle af verdens fineste sange, som kapelmester og sideman for Bob Dylan, skal være i sin gode ret til at producere og spille på mine sange om dagen og sove i sin egen seng om natten!
Så jeg tager til Austin i december og det er jo ikke noget stort offer:o) vel nærmest en lille drømme rejse! Charlie har fået fuldmagt til at sætte holdet og stort set også vælge sangene, udfra de demoer jeg har udvekslet med ham, gennem det sidste års tid. Det blir så mit livs første engelsksprogede album, fyldt med sange jeg i tidens løb har skrevet med venner og kolleger fra det meste af verden. Et privilegium jeg længe har lovet mig selv: En dag skal de sange indspilles og den dag nærmer sig hastigt!
På min sidste soloturne (de er så sjældne fordi jeg jo nok bedst ka li at spille med nogen) har jeg oplevet en respons fra mit publikum der fortæller mig, at også de gerne vil høre nogle af de engelske sange indspillet. Jeg har altid troet på, at det publikum man har fået tildelt hele tiden bør udfordres og ikke kun ha det de kom for. Sådan må det være – og sådan vil jeg også helst selv ha det.
Når jeg i det nye år drager på landevejen igen, bliver det med et helt nyt hold der dels består af lokale Århus musikere, dels af et par musikere fra hovedstaden og så en enkelt amerikaner (Scrappy Jud Newcomb, som nogen måske hørte på vores House of Songs-turne). Allesammen formidable folk som jeg har mødt gennem "House of Songs" og spillet med både i USA og herhjemme! Det er en gave jeg er dybt taknemmelig for, at jeg kan få lov til at spille mine sange med så mange af de fine mennesker og musikere jeg møder på min krogede vej.
Det nye band får premiere i april 2011 – på en lille klubtur vi laver i anledning af det nye album. Og jeg glæder mig til at præsentere både de nye sange og det nye band, på en række af de bedste spillesteder rundt om i Danmark.
Jeg ved også, at så snart jeg lander i Kastrup lufthavn i januar, så har jeg min gode ven og sidekammerat Michael Falch i røret, der vil høre alt om turen - og om hvornår jeg er klar til at øve med ham! Michael og jeg starter turbussen den 26. januar og spiller så 12 koncerter sammen, fordi vi ikke kan la være! Og jeg glæder mig - jeg glæder mig til det hele. Jeg er en heldig mand, men heldet følger jo dem der søger det, og jeg er stadig på konstant udkig!
